Bøger

I foråret 2009 startede jeg på at skrive bogen ”Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed"

Bogen er skrevet i samarbejde med min kollega og gode ven, sundhedspsykolog Mette Kold, som har været ”tovholder” igennem hele processen.
Den er skrevet med udgangspunkt i mine dagbøger til min datter Cecilie, kaldet ”Cille”, som blev knivdræbt af sin eks-kæreste til årets fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium fredag den 3. marts 2006.

Bogen er anderledes end andre bøger om sorg i sin opbygning, da min egen beretning og sorgproces får følgeskab af Cilles venner og veninders sorgproces og desuden fra alle de "fremmede" mennesker som fulgte vores sorg tæt på.
Bogen er hudløs ærlig, og beskriver en smerte så stor at livet i perioder var ”et helvede på jord”.
Historien beskriver vejen ud af smertehelvedet, med masser af humor og hele vejen igennem med tro, håb og uendelig kærlighed som anker.

Mit formål med at skrive bogen, har hele tiden været med håbet om, at min historie kan hjælpe andre, som har mistet et elsket menneske; at inspirere dem til at turde tro på håbet om at genfinde en ny mening med livet. Mange af de tilbagemeldinger jeg får fra bogens læsere vidner netop om, at min bog kan være et anker - selv i den største livskrise.

Bogen, ”Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed",  udkom d. 3. december 2010.
 

Anmeldelser

Læs anmeldelser og kommentarer fra dem, der allerede har læst bogen her
 

Køb bogen

Du kan købe bogen "Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed" hos bl.a. SAXO.com og hos mig. Bestil den på: lisa@simple-being.dk

Klik på bogen for at læse bagsiden   

 

 

Ultimate Web