Stresscoaching & Mentaltræning

Stresscoaching handler om at finde frem til strategier, der kan hjælpe dig videre fra den situation du er havnet i. Mentaltræning er en velafprøvet evidensbaseret metode, der justerer dit neurale netværk (spor i hjernen), så du får hjælp til at ændre den uhensigtsmæssige situation du er havnet i  og er et skræddersyet redskab til dig, som forhinder, at du havner der igen.
Vi arbejder med både bevidste og ubevidste processer, og du vil opleve at du allerede efter første konsultation, går ud af døren med betydeligt mere håb om bedring, end da du kom.

Lidt om stress

Stress er blevet et modeord, som i folkemunde bruges til at beskrive alt fra vores almindelige hverdagstravlhed til den alvorlige sygdom, stress også kan være.
I daglig tale bliver "stress" ofte brugt synonymt med ordet "travlhed". Men at have travlt i en periode er ikke det samme som at være stresset eller at være "syg af stress". Du kan sagtens have travlt uden at have stress og omvendt kan du sagtens have stress uden at have travlt. 

Stress kan anskues og forstås fra flere synsvinkler:

  • Biologisk
  • Psykologisk
  • Socialt

Biologisk: Allerede som urfolk havde vi udviklet kompetencer til at håndtere farlige situationer. Det var vigtigt hurtigt at kunne skelne hvorvidt vi skulle angribe og kæmpe (Fight), stikke halen mellem benene og løbe (Flight) eller stå helt stille når faren viste sig (Freeze). Stress er altså som begreb et urgammelt instinkt, som fortsat styrer os, til trods for at vi efterfølgende har udviklet muligheden for rationelt at tænke. Stress i biologisk forstand er ikke en sygdom, men en helt almindelig og gavnlig alarmtilstand som udløses i kroppen.

Psykologisk: Det er individuelt, hvad vi oplever som stressende, og vi kan også på forskellige tidspunkter have mere eller mindre overskud til at håndtere belastende situationer. Psykisk stress opstår, når vi føler os tvunget til at forholde os til krav, trusler eller udfordringer, som påføres os udefra - men også indefra. Vi stresser når ydre påvirkninger, som vi føler os tvunget til at forholde os til, overstiger de evner og ressourcer vi umiddelbart har til rådighed til at håndtere situationen. En væsentlig faktor er hvordan vi håndterer situationen. Vi reagerer på fortolkninger af hvorvidt en situation er krævende, truende, farlig, ydmygende osv. På en god dag ville vi måske slet ikke reagere, men på en dag hvor vi føler os udfordrede eller sårbare, overreagerer vi. En given situation kan vi som mennesker reagere helt forskelligt på. Taler vi om indefrakommende stressorer (årsager til stress), handler det om vores egne krav til vores formåen. Det kan være, at vi forventer at vi kan og skal være lige så gode til at performe som kollegaer eller venner. At vi skal levere enhver opgave vi bliver stillet perfekt. Sagen er blot den, at mange af opgaverne er stillet af os selv, og at vi måske selv har sat overliggeren for højt.

Socialt: De fleste af os er nærmest omgivet af andre mennesker døgnet rundt, året rundt - hvis ikke fysisk, så digitalt. Vores natur er at være sociale i større eller mindre grad, men vi er også meget forskellige, og det skaber forudsætninger for udfordringer. Vi har drømme, ønsker og behov som er legale for os selv, men måske slet ikke forståelige for andre - særligt ikke, hvis vi aldrig har givet udtryk for dem. Det betyder, at vi som mennesker ofte agerer på uudtalte forventninger frem for fakta, og dette kan give betydelige udfordringer i familien, i fritiden og på jobbet.

Det er vigtigt at skelne mellem kortvarig, akut stress som er hensigtsmæssig og normal og den langvarige, vedvarende stresstilstand, som kan være skadelig for helbredet. Stress er ikke en diagnose i sig selv, men kan medføre senfølger som angst og depression.

Kortvarig, akut stress kan være forårsaget af en belastning vi oplever i en kort periode. Det kan f.eks. være en meget presset situation på jobbet, hvor situationen løses indenfor et givet tidsrum. Eller det kan være en tid med manglende afklaring i forhold til nogle testresultater fra lægen, der fylder og plager os til vi har svaret. Det kan også være et skænderi med kæresten, teenageren som udfordrer eller såmænd blot irritationen over ham foran os på motorvejen som kører for langsomt, som kan forårsage kortvarig stress.

Langvarig, skadelig stress opstår typisk som reaktion på enten en længerevarende fysisk, mental eller følelsesmæssig udfordring, eller en meget voldsom belastning, hvor vi ikke oplever at have tilstrækkelige personlige ressourcer til at løse eller påvirke udfordringen/belastningen. Når vi oplever en belastning vi ikke kan håndtere, kan vi miste overblikket. Et overblik som vi til hverdag tager for givet. På jobbet får vi typisk skadelig stress på grund af langvarig belastning som kan skyldes mange forskellige forhold. Vi kan f.eks. have mere arbejde end vi kan nå, eller krav og forventninger overgår vores evner, at arbejdsmiljøet er belastende fordi lederen ikke udøver god ledelse eller fordi kollegerne taler bag om ryggen på hinanden. Det kan også være at vi frygter for vores job, eller at vores arbejdsforhold og opgaver hele tiden forandrer sig.

Når vi mister indflydelse på eller kontrol over en situation, eller hvis det er svært at forudsige hvad der vil ske kan det udløse stress. Belastningen kan også skyldes skilsmisse, ulykke, død, overfald, flytning, jobskifte eller andre store ændringer i livet. Egne ambitioner, forventninger og perfektionisme kan også give stress, fordi vi ofte sammenligner os med andre og kan få en følelse af, at det vi gør aldrig er godt nok. Forskerne nævner også manglende social støtte, manglende indflydelse og mening i arbejdet og endog manglende belønning som faktorer, der kan udløse stress. 

Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at stress og depression i 2020 vil øge dødeligheden så meget, at lidelsen vil være den mest belastende for sundhedsvæsenet i den vestlige verden. 
Ifølge Stressforeningens hjemmeside, lider 250.00-300.000 danskere af alvorlig stress, og hvert år dør 1400 danskere af psykisk arbejdsbelastning bla. forårsaget af stress.
Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser, og hvis vi ikke udelukkende fokuserer på de store menneskelige omkostninger, så koster sygefravær grundet arbejdsbetinget stress det danske samfund 27 mia. kr. årligt.

Symptomerne på stress kan være diffuse og kan komme snigende på en måde, så vi langsomt vænner os til at overhøre de signaler kroppen sender. Organismen får "skyklapper" på, så du overhører dine helt basale behov for f.eks. mad og søvn. Du begynder at huske dårligt, får hjertebanken, hovedpine, dit immunforsvar svækkes og kroppen er konstant i alarmberedskab. Du er måske mere irritabel end du plejer at være, træt, rastløs, indadvendt, urolig og følsom; blot for at nævne nogle af symptomerne.

Kan du nikke genkende til flere af ovenstående symptomer, så er der god grund til at tage en snak med en fagperson, som kan hjælpe dig tilbage til balancen. Du er velkommen til at ringe til mig og tage en uforpligtende snak.


Pas på dig selv og dem du holder af...

 

 

 

 

 

 

 

Ultimate Web