Psykoterapi

Min vigtigste opgave er at skabe et rum for mine klienter, hvor der er tillid til at processerne kan udfolde sig. Jeg tager udgangspunkt i din  livssituation, og sammen undersøger vi, hvilke metoder og redskaber der er mest hensigtsmæssige for dig, til at nå de mål du ønsker.

Som terapeut arbejder jeg oplevelsesorienteret og inden for den Systemiske Narrative Anerkendende Praksis (SNAP). Narrativ betyder “fortælling” eller “historie”.
Udgangspunktet for terapi hos mig tager derfor udgangspunkt i din historie – din fortælling om dig selv og hvordan den har bragt dig dertil hvor du er idag.
Som menneske har du en primær historie. Det er den historie som ligger forrest i din hukommelse, og den historie du altid fortæller om dig selv og definerer dig selv ud fra.

Din primære historie er baseret på erindringer fra fortiden, og oftest handler du udfra tillærte mønstre, som på et tidspunkt i livet har gavnet dig. Du handler så at sige pr. automatik, og er ubevidst om, at dine tillærte mønstre måske ikke længere tjener deres formål. Dermed forhindrer du dig selv i at få øje på nye muligheder til eksempelvis at håndtere udfordringer, som opstår i dit liv.

Hvis dit liv var et landkort, har du tendens til at huske én rute som den primære.
Sammen udforsker vi de andre ruter på din livsvej hvor du også har gået, men måske ikke husker. Med denne metode kan vi sammen kortlægge en ny, udvidet rute, som kan være med til at udvide og ændre dit syn på dig selv, opfattelsen af din primære historie samt afdække og ændre udtjente mønstre, som du har med dig.

I mit arbejde med mennesker anvender jeg  en bred vifte af metoder og værktøjer fra de mange forskellige uddannelser jeg har indenfor psykoterapi, stresscoaching, mentaltræning, traumeforløsning, yoga og mindfulness.
Jeg har stor erfaring i at arbejde med håndtering af tab, stress, angst, depression og traumer og jeg videreuddanner mig løbende.

Priser

Timepris individuelle samtaler: kr. 800

Timepris par-/familiesamtaler: kr. 1200

Ved udeblivelse betales det fulde beløb

Line

“Jeg har lidt meget af angst, og ringede til Lisa, da jeg var ved at opgive det hele. Lisas måde at arbejde på, hvor hun kombinerer de forskellige værktøjer hun har, så fokus er på at både hovedet og kroppen, har gjort en stor forskel for mig. Jeg kan stadig få tanker, som rumsterer, men med de meget nemme redskaber jeg har fået med mig, kan jeg meget nemt berolige mig selv. Lisa er meget nærværende, nysgerrig og åben, og jeg har været fuldstændig tryg hos hende”. Jeg er vendt tilbage til mit studie, og jeg har efter mange år med angst fået et LIV”

+ 45 20 65 02 46

lisa@simple-being.dk

Vesterbro 18, 2. 9000 Aalborg

+ 45 20 65 02 46

lisa@simple-being.dk

Vesterbro 18, 2. 9000 Aalborg