“Din historie har gjort et dybt og uudsletteligt indtryk på mig. At læse din bog berørte hele følelsesregistret…”
Kære Lisa
Du kender mig ikke…og jeg har aldrig før skrevet til en jeg ikke kender, fordi vedkommendes skæbne har berørt mig langt ind i sjælen. Men det gør jeg nu:)
Du er nu heller ikke helt ukendt for mig…I 2007/08 arbejdede jeg et halvt år i Børnegrotten og mødte i den forbindelse selvfølgelig både Sebastian og dig.
Jeg skriver til dig fordi jeg netop har læst din bog “Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed” og jeg har behov for at fortælle dig, at din historie har gjort et dybt og uudsletteligt indtryk på mig. At læse din bog berørte hele følelsesregistret….det var på en gang smukt, uendeligt sørgeligt, livsbekræftende, tårefremkaldende og til tider så tungt at jeg næsten ikke kunne vende en side mere. Når jeg havde det sådan skældte jeg mig selv ud. Den historie er din virkelighed, så det mindste jeg kunne gøre var at blive ved at læse til sidste ord.
Intet menneske kan forestille sig hvordan det er at miste sit barn, det mest dyrbare vi har i denne verden. Jeg er selv mor til en datter på 8 år og den største frygt jeg bærer rundt på er at der skal ske hende noget.
Du har oplevet det, og gud hvor ville jeg ønske at du skulle have været det foruden. Din Cille lyder til at have været et helt fantastisk, omsorgsfuldt og kærligt menneske der havde så meget hun skulle nå her i verden. Og så smuk hun dog var..jeg tror billederne af hende har ætset sig ind i de fleste danskeres bevidsthed..i sandhed en engel.
Jeg husker en dag du kom for at hente Sebastian i Børnegrotten, han var selvfølgelig i hallen for at spille fodbold, så du måtte lige stå og vente på han blev færdig. Du stod og kiggede på en flok piger, en af dem var sådan en morsom lille fræk spirrevip..og du sagde til mig at hun mindede dig så meget om din yngste datter, altid så fuld af liv. Jeg tænkte altid på Cille, når jeg sidenhen så på pigen, som jeg bare ikke kan komme i tanke om navnet på:)
Jeg må sige at jeg tager hatten af for dig og for den proces du har gennemgået. Du besidder en stor styrke, Lisa, det er man ikke i tvivl om efter man har læst bogen. Og det at du i dag er nået så langt, at du bruger dine evner og erfaringer på at hjælpe andre, er virkelig beundringsværdigt.
Lisa, jeg håber at du i dag har det sådan at glæden over livet fylder mere end den ufattelige sorg du har oplevet. Jeg ved ikke om det er muligt men jeg håber det og du fortjener det i den grad. Jeg håber også at Sebastian har det godt, selvom han alt for tidligt oplevede hvor barsk et sted verden kan være.
Jeg er sikker på at Cille kigger ned på dig fra sin bløde græs-eng i Nirvana og tænker ” Godt gået, mama”:)
De bedste ønsker om alt godt fremover og varme knus fra
Tanja Kronborg Poulsen