Skip to main content

Om Lisa

Valget af terapeut og/eller coach handler i høj grad om kemi. Du skal have tillid, være tryg og kunne slappe af, når du skal åbne op og tale om de udfordringer der skaber ubalance i dit liv. Jeg skaber et rum, hvor ord som tavshedspligt, tillid, nærvær, empati og nysgerrighed er nøgleord.

Jeg arbejder med klienter med stress, angst, depression, tab, sorg og traumer, kroniske smerter, cancer. Jeg er projektudvikler på Integrativ Sundhed, et pilotprojekt til mennesker med kroniske smerter, og to gange årligt arrangerer jeg Yoga & Mindfulness retreats til Spanien, hvor jeg selv underviser.

I mit arbejde med mennesker anvender jeg  en bred vifte af metoder og værktøjer fra de mange forskellige uddannelser jeg har indenfor psykoterapi, stresscoaching, mentaltræning, traumeforløsning, yoga og mindfulness.
Jeg har stor erfaring i at arbejde med håndtering af tab, stress, angst, depression og traumer og jeg videreuddanner mig løbende.

Min vigtigste opgave er at skabe et rum for mine klienter, hvor der er tillid til at processerne kan udfolde sig. Jeg tager udgangspunkt i din  livssituation, og sammen undersøger vi, hvilke metoder og redskaber der er mest hensigtsmæssige for dig, til at nå de mål du ønsker.

Jeg arbejder oplevelsesorienteret og fremtidsfokuseret, og ser det som en væsentlig opgave at give dig redskaber til at tackle dine problemstillinger fremadrettet. Jeg videreuddanner mig løbende, så jeg kan tilbyde mine klienter et højt fagligt og etisk niveau.

Min filosofi er, at ethvert problem rummer frø til nye muligheder, Livet er én lang udviklingsrejse, men vi evner ikke altid at få øje på skoven for bare træer, og så det kan være en god idé at have et andet, professionelt menneske med på sidelinien, som observerer og reflekterer over de ting som opstår i processen.

Søger du individuel terapi, personlig udvikling eller stresscoaching eller har du/I udfordringer i parforholdet eller familien, så er jeg både personligt og fagligt godt klædt på til at støtte dig/jer i disse udfordringer.

Jeg har siden 2009 arbejdet som privatpraktiserende certificeret psykoterapeut,( MPF), Stresscoach og Mentaltræner (ICI) og Yoga (RYS) & Mindfulness (MBSR) lærer. Jeg er desuden forfatter og foredragsholder.

Jeg er medlem af brancheorganisationen Dansk Psykoterapeutforening (MPF), hvilket er din garanti for at jeg har en relevant faglig baggrund som lever op til foreningens krav, flere efteruddannelser og stor klinisk erfaring.

Mit navn er Lisa Næblerød

Psykoterapeut, Stresscoach, Mentaltræner og Yoga & Mindfulness lærer

“At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest man passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al hjælpekunst.”
Søren Kirkegaard, 1813 – 1855

Bøger & foredrag

Med udgangspunkt i min bog ”Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed..?” og min egen levede erfaring holder jeg debat-foredrag om det eksistentielle tema mening.

Læs mere

Medlem af brancheorganisationen Dansk Psykoterapeutforening

Uddannelser

  • 2006 – Oplevelsesorienteret, eksistentiel psykoterapeut, Psykoterapeutisk Institut, Søndergade 64, Aarhus
  • 2010 – Systemisk Narrativ Anerkendende Praksis, University of Bedfordshire, England
  • 2012 – Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR), At Work A/S, Mynstersvej 5, Frederiksberg
  • 2013 – Hatha Yoga (RYS), Oceanic Yoga, Mandrem Beach, Goa, Indien
  • 2014 – TRE (Trauma & Stress Releasing Exercises), Psykiater Ole Ry, Ordrupvej 49, Charlottenlund
  • 2016 – Yin Yoga Asian Style (RYS), Buddhist Congress Singapore 35 Lorong 23 Geylang
  • 2017 – Myofascia (bindevæv), Anatomy Trains in Motion, Helsinki, Finland
  • 2017 – Metasundhed; EFT Practitioner, Human Self Development & Progress, København
  • 2019 – ICI Certificeret Stresscoach og mentaltræner, EmpowerMind, Søborg
  • 2018 – Enneagrammet; de ni typer i dybden, Lissa Friedman, PhD, Enneagram School, Asheville, USA

Frivilligt arbejde

  • 2006 – 2013 – Professionels frivillig og sorggruppeleder i Kræftens Bekæmpelse, Aalborg